Psykologisk Klinik København
Nørregade 41
1165 København K
CVR: 33525621
Kontakt
Åbningstider
Mandag – Tirsdag: 08:00 – 18.00
Onsdag: Lukket
Torsdag – Fredag: 08:00 – 18.00
Lørdag – Søndag: Lukket
Problemstillinger og information
Når én, vi elsker, dør, eller når vi mister noget betydningsfuldt, starter en sorgproces som reaktion på tabet. Vores krop og psyke går i gang med at forstå at vi har mistet noget eller nogen og begynder at tilpasse sig.
Vi er blevet rystede, måske sønderlemmende ulykkelige, og vi går derfor i gang med at arbejde med at forstå, hvordan livet har forandret sig og med at holde en mental balance i de følelsesmæssige reaktioner, der følger efter tabet.
Samtidig arbejder vi med de helt konkrete forandringer i hverdagen, der er sat i gang af tabet. Det kunne være forandringer som begravelse eller bisættelse, boskifte, flytning eller hussalg.
Sorg er kendetegnet ved en lang række typiske reaktioner og følelser. Det er individuelt, hvordan sorgen kommer til udtryk hos den enkelte sørgende.
Det udtryk, sorgen får, skal ses i sammenhæng med, hvem man har mistet og de udfordringer, tabet fremkalder. Det har også indflydelsen på vores sorgproces, hvilken livssituation, man står i, og de personlige ressourcer, man har til rådighed. Derfor er det vigtigt at understrege at sorgprocesser er individuelle og to gennemarbejder sjældent sorgen ens.
For nogle bliver sorgen meget intens og kan betyde, at man ikke oplever at kunne fungere psykisk, kognitivt og socialt umiddelbart efter tabet, for andre er varigheden og intensiteten af sorgen mere begrænset.
Følelser:
Tanker:
Socialt:
Fysiologisk:
Sorg er tab og kærlighed, der er blevet hjemløs.
Den hidtil største undersøgelse af sorg viser, at langt de fleste danskere oplever sorgen som en meget stressende og smertefuld tid. Det er individuelt, hvor lang tid sorgen varer, men de fleste sørgende melder, at den aldrig helt går væk, men med tiden træder i baggrunden og kun dukker op på bestemte dage eller tidspunkter. Et halvt til et helt år efter et tab melder de fleste sørgende, at sorgreaktionen er ved at aftage, og hverdagen er ved at normaliseres. Det skyldes at man i det første år gennemarbejder mange deltab, altså tab forbundet med alle de situationer hvor den afdøde ville have været en del af. Man har både mistet den afdøde men også den man selv var, når man var sammen med afdøde.
Alle tab kan igangsætte intense bølger af chok, sorg, fortvivlelse og afmagt, men særligt svære sorgreaktioner ses især ved pludselige og voldsomme tab, tab i forbindelse med selvmord, tab af børn og blandt mennesker, der tidligere har været ramt af psykisk lidelse.
Sorg er i udgangspunktet en naturlig proces og en naturlig del af livet. Men sorgen kan udvikle sig til kompleks sorg:
Langt de fleste sorgreaktioner medfører psykisk belastning og forhøjet stressniveau, som aftager over tid. Men for nogle aftager sorgens smertefulde reaktioner ikke, og sorgen bliver ved med at være intens og endda invaliderende. Man har måske problemer med at fungere relationelt, socialt og arbejdsmæssigt. Når sorgen på den måde bliver årsag til nedsat livskvalitet og funktionsniveau, kan det få store konsekvenser for den sørgendes mentale helbred. Hvis man oplever den form for sorg, kan man tale om, at man har en kompleks sorg, som kan være behandlingskrævende.
Tegn på kompleks sorg
Langt de fleste sørgende oplever, at den bedste hjælp, de kan modtage, er den støtte, de får fra deres eget netværk. Det trøster og lindrer sorgens smertefulde følelser. Nogle sørgende profiterer dog også af professionel støtte og rådgivning om sorgen, og af at modtage information om sorgens forventelige reaktioner og hvordan de kan håndteres. Få sørgende har behov for egentlig psykologhjælp eller psykoterapi, når de er i sorg, men hvis der er tale om kompleks sorg eller risiko for at få kompleks sorg, så viser forskningen, at terapi er en virksom behandling.
Det er individuelt, hvad der hjælper os med at komme igennem en tid med sorg. Generelt handler det om at lære sin sorg og kende, så man bliver bedre til at håndtere den.
Den første tid efter tabet kan være så følelsesmæssigt voldsom, at den største udfordring er at overkomme de intense følelser og håndtere hverdagen og genvinde balance. Det kan gøres ved simple hverdagsmæssige rutiner som at sove, spise og motionere regelmæssigt.
Vi er også nødt til at regulere os selv emotionelt. Det betyder, at vi må søge en balance mellem sorg og egenomsorg for at kunne rumme og forvalte stressende og belastende følelser.
Egenomsorg handler om at finde aktiviteter, der lindrer den psykiske smerte og øger velvære og livskvalitet. Fx meditere, yoga, gåtur, biograftur, lave god mad.
Omsorg fra andre er også vigtigt. Forståelse og medfølelse støtter og lindrer sorgen og stabiliserer reaktionerne. Tal med dine nærmeste og evt. din arbejdsplads om dine reaktioner og hvad du har brug for fra dem, så de kan støtte dig i den svære tid og nedsætte din arbejdsbelastning.
Der er sket en stor forandring i dit liv, og derfor er det vigtigt at overveje fremtiden. Det kan være svært i starten, men det er en vigtig del af en sorgproces for at definere, hvordan dit liv nu skal indrettes, og hvad der fremover skal bringe dig glæde og mening.
Læs om andres erfaringer og oplevelser her.
Du har været en kæmpe hjælp for mig i de kriser jeg har været igennem i mit liv. ❣
Skulle du nogensinde komme til det mørke Jylland, er du mere end velkommen til at kigge
forbi i skoven.
Her har jeg fundet ro og nyder livet med mine 2 piger.
Lena psychology practice has been key support during a life changing crisis. She does not
only use classic narrative talks, but she also hears advanced tools like hypnosis for deep
relaxation and EMDR therapy that have made a deep positive impact in my wellbeing.
Thank you so much for all your help—I really appreciate everything we’ve done together.