Angst


Angst er i udgangspunktet en naturlig følelse, som alle mennesker kender til. Mennesket har et angstberedskab, som er nødvendigt i farlige og uoverskuelige situationer, men angst bliver problematisk når den bliver for dominerende eller styrende og kommer til at begrænse os i vores liv.


Det kan være svært helt at forklare, hvorfor mennesker er angste, men angsten opleves stærkt pinefuldt og symptomerne kan være anspændthed, uro i kroppen, hjertebanken, rysten, sveden, vejrtrækningsproblemer og kvælningsfornemmelser.

 


Blot et par eksempler på angst


Agorafobi er angst for at være på steder med mange mennesker, hvor man ikke kan komme væk f.eks. i busser, i toge eller i køer i supermarkedet.


Socialfobi er angst for at føle sig observeret eller kritiseret, når man er sammen med andre mennesker i forskellige sammenhænge.


Enkelfobi er angst i specielle situationer f.eks. lukkede rum, mørke eller angst for et bestemt dyr, som edderkopper, fugle mv.


Panikangst er anfald af angst, som er så uudholdeligt, at man forsøger at undgå situationer, hvor man tidligere har haft anfald.


Generaliseret angst er en mere eller mindre konstant angst, hvor man er nervøs, får hjertebanken, bliver svimmel, ryster, sveder og spænder i musklerne.


Erfaringsmæssigt er der gode resultater med behandling af angst. En psykolog kan hjælpe med at få fokus på årsagerne til angsten og at få bearbejdet angsten på et rationelt og håndgribeligt plan, så det bliver muligt at udvikle strategier til at håndtere angsten og begrænse angstens indflydelse på ens liv.


Tilbage til Problemstillinger